Persondatapolitik og cookiepolitik for Genklang

Senest opdateret: April 2026

Kort fortalt om dine oplysninger i Genklang

Når du bruger Genklang, passer vi godt på dine oplysninger.

Her er det vigtigste for dig at vide:

Genklangs anonyme chat-og telefonrådgivning er helt anonym.

Det betyder, at vi ikke beder om dit navn eller andre oplysninger, der kan vise, hvem du er.

Vi gemmer kun få oplysninger.

For eksempel, hvornår du kontakter os, og hvor længe samtalen varer. Det gør vi, så vi kan se hvor mange unge, der bruger Genklang og gøre tilbuddet bedre.

Hvis du deltager i et forløb, gemmer vi nogle flere oplysninger.

Det kan fx være navn, mail og hvad du arbejder med i forløbet. Det gør vi, så vi kan følge dit forløb og give dig den støtte, der passer til dig.

Dine svar i online-moduler er normalt kun synlige for dig.

Hvis du giver lov, kan din rådgiver også se dem, så I kan tale om dem sammen.

Vi deler kun dine oplysninger, når det er nødvendigt.

Fx med medarbejdere i Genklang eller med myndigheder, hvis loven kræver det.

Du har rettigheder.

Du kan fx bede om at se de oplysninger, vi har om dig, få rettet noget eller få oplysninger slettet.

Hvis du har spørgsmål, kan du altid skrive til os på gdpr@carelink.dk.

Du kan læse mere om, hvad reglerne betyder, og hvorfor vi bruger nogle oplysninger, når du bruger Genklang her:

Hos Genklang vil vi gerne have, at du føler dig tryg, når du bruger vores tilbud.

Her kan du læse:

  • hvilke oplysninger vi kan gemme om dig
  • hvorfor vi gør det
  • hvad vi bruger dem til
  • hvilke rettigheder du har

Genklang er et tilbud under Carelink Gruppen A/S.

Carelink Gruppen A/S er dataansvarlig.

Det betyder, at det er os, der har ansvaret for at passe godt på dine oplysninger, så de bliver brugt rigtigt og sikkert.

Hvem har ansvaret for oplysningerne?

Carelink Gruppen A/S

Haraldsvej 60, 2. sal

8960 Randers SØ

CVR.nr: 30568176

E-mail: gdpr@carelink.dk.

Hvis du har spørgsmål om dine oplysninger, kan du skrive til vores databeskyttelsesrådgiver.

Databeskyttelsesrådgiver (DPO)

Lene Beck Sommer

E-mail: gdpr@carelink.dk.

En databeskyttelsesrådgiver er en person, der hjælper med at sikre, at reglerne om persondata bliver overholdt.

Det betyder, at du kan skrive til hende, hvis du vil vide mere om, hvordan vi bruger dine oplysninger.

Når du bruger Genklangs anonyme chat-og telefonrådgivning

Du kan bruge Genklang helt anonymt.

Det betyder, at vi ikke beder om:

  • navn
  • adresse
  • CPR-nummer
  • eller andre oplysninger, der kan vise, hvem du er.

Vi registrerer kun nogle få ting:

  • hvornår du kontakter os
  • hvor længe samtalen varer
  • hvilket overordnet emne I taler om (fx skole, trivsel, familie eller venner)

Vi gør det, fordi vi skal kunne se, hvordan Genklang bliver brugt.

Det betyder, at vi kan:

  • se hvor mange, der bruger Genklang
  • forstå hvilke emner unge taler om
  • gøre rådgivningen bedre

Oplysningerne bruges kun som statistik.

Det betyder, at de bliver samlet sammen med mange andre oplysninger, så ingen kan se, hvem der har skrevet eller ringet.

Juridisk grundlag

Det må vi efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Det betyder, at organisationer som Genklang må bruge nogle oplysninger, når det er nødvendigt for at få deres tilbud til at fungere og gøre dem bedre.

Vi gør det, så vi kan forstå hvordan Genklang bliver brugt og forbedre hjælpen til unge.

Når du deltager i et forløb

(fx samtaler, gruppeforløb eller online univers)

Hvis du deltager i et forløb, har vi brug for nogle flere oplysninger.

Det gør vi, så vi kan følge dit forløb og give dig den støtte, der passer til dig.

Vi kan for eksempel registrere:

  • dit navn og din alder
  • din mailadresse
  • hvilken region du bor i
  • hvornår du har været i kontakt med os
  • hvilken type forløb du deltager i
  • hvor længe kontakten varer
  • dine svar i e-læringsmoduler

Dine svar i dit online Genklang Univers (app) er som udgangspunkt kun synlige for dig.

Hvis du giver lov (samtykke), kan din rådgiver også se dine svar.

Det betyder, at I kan tale om dem sammen i jeres samtaler. Men det er noget, du bestemmer.

Følsomme oplysninger

I et forløb kan vi tale om ting som:

  • hvordan du har det
  • din familie
  • andre personlige oplevelser

Det kaldes følsomme oplysninger.

Det betyder oplysninger om meget personlige forhold i dit liv.

Vi registrerer kun de oplysninger, der er nødvendige for at hjælpe dig i forløbet.

Juridisk grundlag for behandling

1. Gennemførelse af forløb

Vi gemmer og bruger nogle almindelige oplysninger om dig (for eksempel navn og mail).

Det betyder, at vi efter aftale med dig har oplysninger, så vi kan kontakte dig og følge dit forløb.

Det gør vi, så vi kan gennemføre det forløb, du deltager i.

Det må vi efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.

Det betyder, at man må bruge oplysninger, når det er nødvendigt for at kunne gennemføre en aftale eller et forløb med en person.

Vi gør det, så vi kan holde kontakt med dig og følge dit forløb.

2. Følsomme oplysninger

Hvis vi behandler følsomme oplysninger, sker det kun hvis du giver samtykke.

Samtykke betyder, at du siger ja til, at vi må bruge oplysningerne.

Det sker efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a.

Det betyder, at organisationer må bruge følsomme oplysninger, hvis personen tydeligt har sagt ja.

Vi gør det, fordi vi ellers ikke må registrere personlige oplysninger om trivsel og familieforhold.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Det betyder, at du kan sige, at vi ikke længere må bruge oplysningerne.

Det kan du gøre enten ved at orientere din rådgiver via beskedfunktionen på Genklang Univers (app) eller ved at skrive en mail til gdpr@carelink.dk. – du vil herefter modtage et skriftligt svar på, at du har trukket dit samtykke og at vi ikke længere bruger dine oplysninger.

3. Dokumentation og rapportering

Genklang får støtte fra Social- og Boligstyrelsen.

Derfor skal vi nogle gange kunne vise, hvordan tilbuddet bliver brugt – og om det hjælper unge.

Det må vi godt efter databeskyttelsesreglerne (Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra c).

Det betyder, at vi må bruge oplysninger, fordi vi har pligt til at dokumentere vores arbejde.

Vi gør det for at kunne vise, at Genklang gør en forskel.

Når vi deler viden, er det anonymt eller samlet som tal.

Det betyder, at man ikke kan se, hvem det handler om.


Hvordan vi ser, hvordan hjemmesiden bliver brugt

For at forstå, hvordan hjemmesiden bliver brugt, bruger vi et værktøj, der hedder Umami.

Det ligger på vores egne servere. Det betyder, at vi selv har kontrol over data, og at vi ikke deler dem med andre.

Vi ser kun på anonyme oplysninger, som for eksempel:

  • hvilke sider der bliver besøgt
  • hvornår de bliver besøgt
  • hvilken type telefon eller computer der bliver brugt
  • hvilket land besøget kommer fra

Vi indsamler altså ikke noget, der kan bruges til at finde ud af, hvem du er.

Vi bruger oplysningerne til at:

  • forstå, hvad der fungerer godt
  • gøre siden bedre
  • give en god oplevelse

Det gør vi, fordi vi har en god grund til det (Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f).

Det betyder, at vi må bruge data til at forbedre tilbuddet.

Fordi det hele er anonymt, påvirker det ikke dit privatliv.

4. CPR-nummer

Hvis det er nødvendigt at bruge CPR-nummer, sker det efter databeskyttelseslovens § 11.

Det betyder, at CPR-nummer kun må bruges, når der er en særlig grund og klare regler for det.

Vi gør det kun, hvis det er nødvendigt i forbindelse med dokumentation eller analyser.

5. Samtykke og forældreinddragelse

Når du starter i et forløb hos Genklang, for eksempel samtaler eller et onlineforløb, skal vi have samtykke fra dine forældre eller fra dig selv, før vi kan starte forløbet.

Samtykke betyder, at man siger ja til, at du deltager i forløbet, og at vi må bruge nogle oplysninger om dig i forbindelse med forløbet.

Vi beder om samtykke, fordi vi i et forløb kan tale om personlige forhold, for eksempel trivsel eller familie. Det kaldes følsomme oplysninger.

Når vi bruger følsomme oplysninger på baggrund af samtykke, sker det efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a.

Det betyder, at organisationer må bruge følsomme oplysninger, hvis personen tydeligt har sagt ja.

Genklang er et frivilligt tilbud i regi af civilsamfundet for børn og unge, der har oplevet udfordringer i familien – fx alkohol- eller stofproblemer.

Hvis rådgivningen bygger på samtykke, kan du altid trække dit samtykke tilbage. Det påvirker ikke den rådgivning, der allerede har fundet sted.

I nogle situationer kan du deltage i et forløb uden vi indhenter samtykke fra dine forældre. Det afhænger af:

  • Din alder
  • Din situation
  • Den konkrete vurdering, vi foretager sammen med dig.

Vi vurderer altid, hvad der er bedst og tryggest for dig – sammen med dig.

Hvis dine forældre skal inddrages, taler vi det altid igennem med dig først.

Undtagelser

I nogle situationer kan børn og unge få rådgivning uden samtykke fra deres forældre.

Det følger af Barnets Lov §41.

Det betyder, at børn og unge i nogle tilfælde har ret til at tale med en rådgiver uden først at skulle spørge deres forældre.

Det kan for eksempel være, hvis det er vigtigt, at du kan få hjælp og rådgivning på en tryg måde.

Vi vurderer altid situationen sammen med dig og ser på, hvad der er bedst og tryggest for dig.

Hvis du er 18 år eller ældre

Så bestemmer du selv, om du vil starte i et forløb, og om vi må bruge oplysninger om dig.

Hvordan indhenter vi samtykke?

Når vi beder om samtykke ved opstart i et forløb, forklarer vi altid:

  • hvad forløbet går ud på
  • hvilke oplysninger vi bruger
  • hvorfor vi bruger dem
  • hvem der eventuelt kan få oplysningerne

Det gør vi, så du og dine forældre ved, hvad I siger ja til.

Rettigheder

Et samtykke kan altid trækkes tilbage.

Det betyder, at man kan sige, at vi ikke længere må bruge oplysningerne eller fortsætte forløbet fremover.

Hvis et samtykke bliver trukket tilbage, stopper vi med at bruge oplysningerne fremadrettet.

Det ændrer ikke på den måde, oplysningerne allerede er blevet brugt på.

Hvem deler vi oplysninger med?

Vi deler kun oplysninger, når det er nødvendigt.

Det kan være med:

  • medarbejdere i Genklang, der arbejder med dit forløb
  • vores IT-leverandører

IT-leverandører kaldes også databehandlere.

Det betyder virksomheder, der hjælper os med teknikken, men som kun må bruge oplysningerne efter vores instruktion.

Vi deler også oplysninger med myndigheder, hvis loven kræver det.

Hvor længe gemmer vi oplysninger?

Oplysninger fra chat og hotline bruges kun som anonym statistik.

Oplysninger fra forløb gemmes kun så længe, det er nødvendigt.

De slettes eller anonymiseres senest 5 år efter forløbet er afsluttet, medmindre loven kræver noget andet.

Dine rettigheder

Du har nogle rettigheder efter databeskyttelsesforordningen.

Det betyder, at du blandt andet kan:

  • få at vide hvilke oplysninger vi har om dig
  • få rettet oplysninger, hvis noget er forkert
  • få slettet oplysninger
  • få begrænset brugen af oplysninger
  • gøre indsigelse mod behandling
  • få dine oplysninger udleveret i nogle tilfælde
  • trække dit samtykke tilbage

Hvis du vil bruge dine rettigheder, kan du skrive til vores databeskyttelsesrådgiver.

Du kan også klage til Datatilsynet: www.datatilsynet.dk

Du er altid velkommen til at kontakte os først — vi vil gerne hjælpe.

Cookiepolitik

Når du besøger vores hjemmeside, bruger vi cookies.

En cookie er en lille fil, der gemmes på din computer eller telefon.

Det betyder, at hjemmesiden kan fungere rigtigt og huske nogle af dine valg.

Nødvendige cookies

Nogle cookies er nødvendige for, at hjemmesiden kan fungere.

De bruges for eksempel til:

  • sikkerhed
  • beskyttelse mod misbrug
  • visning af videoer

Vi bruger blandt andet cookies fra:

  • Cloudflare
  • Vimeo

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan hjemmesiden bruges.

Det betyder, at vi kan gøre hjemmesiden bedre.

Vi bruger kun statistikcookies, hvis du giver samtykke.

Det må vi efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Det betyder, at organisationer som Genklang må bruge cookies, hvis brugeren siger ja.

Vi bruger ikke marketingcookies. Marketingcookies bruges bl.a. som reklame og salg – og det benytter vi os altså ikke af.

Samtykke til cookies

Du kan altid ændre eller trække dit samtykke tilbage i cookieindstillingerne på hjemmesiden.

Det betyder, at du selv kan bestemme, hvilke cookies der må bruges.

Overførsel til tredjelande

Når vi bruger Cloudflare og Vimeo, kan nogle oplysninger blive sendt til USA.

Det sker efter reglerne i databeskyttelsesforordningens kapitel V.

Det betyder, at der kun må sendes oplysninger til lande uden for EU, hvis der er særlige beskyttelsesregler.

Vi gør det, fordi disse tjenester hjælper med sikkerhed og visning af videoer på hjemmesiden.