Velkommen til din Genklang quest (12-14 år)

Kursus kort for Velkommen til din Genklang quest (12-14 år)

Velkommen til din Genklang quest (12-14 år)

Velkommen til din Genklang quest (12-14 år)

Hey – fedt at du er her!

Måske føles det som om, der er meget at holde styr på. Tanker, der larmer. Følelser, der fylder. Kroppen, der er helt på overarbejde.

I det her intro-modul viser vi dig, hvordan Genklang virker – og hvordan du kan bruge det, når det hele føles lidt for meget.

👉 Du får en lille pause fra alt det, der støjer.
👉 Du møder Gnist – din lille hjælper, som går med dig hele vejen.
👉 Du prøver små øvelser, hvor du lærer at mærke efter – uden at skulle forklare det hele.

Du bestemmer tempoet. Der er ikke noget, du skal gøre rigtigt.
Bare tryk dig stille og roligt ind i det – ét lille klik ad gangen.

Genklang er her, når du har brug for det.

Mød Gnist - din lille hjælper

Mød Gnist

Du kender det måske fra gaming eller i heltefilm: Du har en guide, en NPC eller en lille hjælper, der følger dig gennem rejsen. Nogen, der dukker op, når det bliver svært, og siger: “Hey – prøv at gøre sådan her!”

Sådan én er Gnist.

Hvorfor hedder jeg Gnist?

"Jeg hedder Gnist, fordi jeg minder dig om noget vigtigt:
Inde i dig er der en lille flamme. 🔥
Den kan føles helt svag nogle gange – næsten usynlig – især når livet er svært, og tankerne fylder. Men selv i mørket er den der. Din gnist."

•
Et lille skridt kan starte noget stort
Nogle gange føles det som om, man skal ændre alt på én gang. Men sådan fungerer gnisten ikke. Den vokser, når du tager små skridt – som at prøve en øvelse, trække vejret lidt dybere eller bare mærke, hvordan du har det lige nu.
•
Varme og tryghed
En gnist giver lys og varme. Jeg er her for at minde dig om, at du ikke er alene. Der findes altid en vej mod lidt mere ro, lidt mere lys og lidt mere styrke – ét skridt ad gangen.
•
En ven, ikke en voksen
Jeg er ikke her for at fortælle dig, hvad du skal gøre. Jeg er din lille ven, der lytter, hepper og guider dig stille, når du har brug for det. Du bestemmer tempoet.

Du bestemmer, om du vil svare. Jeg er der bare. Ligesom i et godt spil, hvor der altid er nogen, der hepper på dig – og hjælper dig videre, når du sidder fast.

Tænk på Gnist som din egen superkraft
Den hjælper dig med at opdage dine styrker og finde modet til at tage det næste skridt.

Du er helten i din egen Genklang rejse

Forestil dig, at du træder ind i et spil.
Du holder controlleren i hånden. Dit liv er banen. Du er hovedpersonen.

I Genklang handler alt om dig.
Her får du mulighed for at opdage, hvem du er, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du kan stå stærkere – også når livet føles svært.

Du skal ud på en rejse gennem 10 quests eller små stop på rejsen.

Dem får du mere at vide om lige om lidt.

På hver bane møder du– tanker, følelser og gamle mønstre, der nogle gange kan føles som rigtige monstre.

Men du opdager også dine egne power-ups: nye styrker, skills og små superkræfter, du kan bruge i dit liv.

Du får hjælp til at:

  • finde ro, når alt larmer

  • forstå, hvad der sker indeni dig

  • opdage, at du ikke er alene

  • tage små skridt i dit eget tempo


Din digitale hjælper – altid lige ved hånden

Genklang-universet er dit eget frirum – din lille online hjælper, som altid er tæt på.
Uanset om du er hjemme, i skolen, på bussen eller sidder alene på værelset, kan du åbne Genklang og få støtte.

Her kan du:

•
✨ sætte ord på det, der fylder
•
✨ prøve nye måder at håndtere svære følelser på
•
✨ finde ro, når alt føles kaotisk

Måske er du vred, ked af det, urolig eller helt tom. Måske føles det, som om der er for meget larm – både omkring dig og indeni dig.
Genklang hjælper dig lige dér, hvor du er.

Du bestemmer – altid

Du vælger selv:
✔️ hvilke quests du vil kaste dig ud i
✔️ hvornår du vil gøre det
✔️ og hvor meget du vil dele

Der er ingen rigtige eller forkerte måder at bruge Genklang på. Det er dit univers, og du sætter tempoet.

Du kan også lytte til teksten ⬇️

Er du klar?

Tag controlleren. Tryk start.
Lad os begynde din rejse.

Genklang-universet er som dit eget spil

Forestil dig, at dit liv er som et kæmpe open-world spil – lidt som Fortnite, Genshin Impact eller Spider-Verse. Eller dit eget favorit eventyr.


Du er hovedpersonen, og hver quest hjælper dig med at opdage nye kræfter, finde dine allierede og kæmpe mod de usynlige modstandere, der har holdt dig tilbage.


Her handler det ikke om at blive en anden – men om at låse op for alt det, du allerede har indeni.

Se hvad du skal igennem for at gennemføre din Genklang rejse ved at trykke på cirklerne med tallene:

Sådan fungerer dine quests

  • Quests’ene er korte og tilpasset dit tempo.

  • Du bestemmer selv, hvornår du spiller, og hvordan.

  • Du behøver ikke gennemføre alle – du kan hoppe rundt, tage pauser og altid vende tilbage.

  • Her er ingen rigtige eller forkerte svar. Det er din rejse, dit tempo, dine valg.

Du kan også lytte til teksten her ⬇️

Din sikre base i Genklang

Din sikre base i Genklang

Forestil dig, at Genklang er din home base i et spil – et sted, du altid kan vende tilbage til, når banen bliver svær. Her kan du tage på små quests (missioner), hvor du lærer nye tricks, finder skjulte power-ups og opdager dine egne styrker.

Når du når igennem

Når du har gennemført dine quests, står du med dit eget styrkekompas – fyldt med indsigter, ressourcer og håb.

For hvert skridt opdager du nye sider af dig selv, nye evner og nye måder at være i verden på.
Det handler ikke om at blive en ny version af dig selv – men om at finde hjem til alt det, du allerede rummer.

Du bestemmer tempoet.
Du kan tage ét skridt – og holde pause.
Du kan springe tilbage – eller frem.
Genklang er her, når du er klar.

Du kan også lytte til teksten her ⬇️

Du spiller ikke solo - selvom det kan føles sådan

Nogle gange kan det føles, som om du spiller singleplayer-mode.
Som om du er den eneste på hele banen, der kæmper med det her.
Men sandheden er, at du ikke er alene – selvom det kan føles sådan.

De spiller bare med mute-knappen slået til.
Mange siger det ikke højt. Derfor tror man let, at man er den eneste på banen.

Kan du spotte, hvem i klassen, der måske har det som dig?

Kan du spotte, hvem der også har forældre, hvor alkohol eller stoffer fylder? Husk i hver klasse sidder der 1-2 børn, hvor misbrug fylder i hjemmet.

Tryk på cirklerne på billedet og se, om du kan gætte, hvem der også har en forældre, hvor alkohol eller stoffer fylder for meget.

Dette er ikke virkelige børn, men minder om de unge, som vi møder i Genklang.

Måske tænker du…

Måske tænker du, at du ikke rigtig har brug for hjælp.

Det er helt normalt at have det sådan. Mange unge, der har det svært derhjemme, kommer til at tænke noget i stil med:

🧡 "Der er jo nogen, der har det meget værre end mig..."
🧡 "Min mor drikker jo kun i weekenden – det er vel ikke så slemt?"
🧡 "Min far passer sit arbejde, så det kan vel ikke være et problem..."
🧡 "Jeg klarer mig jo fint i skolen – så det går vel nok?"
🧡 "Det er bare sådan, det er hos os. Alle familier er jo forskellige."
🧡 "Jeg vil ikke skabe drama eller gøre nogen kede af det."
🧡 "Hvis jeg siger noget, bliver det måske værre..."

👉 Kan du genkende noget af det?

Det er helt okay, hvis du gør. Mange tænker sådan – især hvis man er vant til, at tingene derhjemme kan være lidt rodet, hemmelige eller uforudsigelige.

Men bare fordi du har lært at klare dig, betyder det ikke, at du ikke har brug for støtte.

Måske kan du genkende dette?

Scroll ned og tjek de ting af, der passer på dig. Det er ikke sikkert at alle ting passer på dig. Det er ting, som andre, der vokser op som dig, har fortalt, at de har prøvet:

Du behøver ikke kunne sætte kryds ved det hele for at være her i Genklang.

Bare det, at noget føles forkert, utrygt eller tungt, er grund nok.
Du er ikke alene. Vi forstår det – og vi passer på dig.

Du kan også lytte til teksten her ⬇️

Lidt kan også gøre ondt

Lidt kan også gøre ondt

Du kan måske ikke genkende sig selv i det hele. Bare lidt er nok. Herunder møder du nogle unge, som oplever det på forskellige måder. Det er ikke virkelige personer, men deres historier ligner dem, mange i Genklang har oplevet.

Du kan bruge eksemplerne til:

•
At opdage, at du ikke er alene
•
at se, at det giver mening, hvordan du har det
•
at finde ud af, hvad du måske vil snakke med din kontaktperson i Genklang om

Maja, 13 år

Maja griner meget i skolen og virker glad. Men indeni bliver hun hurtigt ked af det. Om aftenen ligger hun tit vågen og har ondt i maven uden helt at vide hvorfor.

Oskar, 14 år

Oskar siger ikke så meget. Han holder det hele inde. Han har lært ikke at stole på de voksne, for man kan alligevel ikke regne med det, de siger. Når nogen spørger, hvordan han har det svarer han "fint".

Nanna, 12 år

Nanna hjælpe meget til derhjemme. Hun rydder op, laver mad og passer sine små søskende. Hun bliver nervøs, hvis hendes mor bliver stille eller vred.

Malthe, 15 år

Malthe bliver hurtigt sur eller trækker sig. Nogle gange råber han af lærere eller venner - og får bagefter dårlig samvittighed. Han ved ikke, hvorfor han bliver så vred.

Sofia, 13 år

Sofia føler sig ofte udenfor. Hun har veninder, men hun tør ikke sige, hvordan hun har det, eller invitere dem med hjem. Hun prøver at spille cool, men føler sig ofte forkert.

Johan, 12 år

Johan elsker ros og gør alt for at gøre alt rigtigt. Hvis han laver fejl, bliver han vildt ked af det og skælder sig selv ud indeni.

Amina, 14 år

Amina er populær blandt vennerne, men hendes humør kan ændre sig på et splitsekund. Nogle dage er okay. Andre dage er tunge, som om der er en tung sky over hendes hoved. Hun får tit dårlig samvittighed, og tænker det hele er hendes skyld, hvis hendes forældre tager stoffer.

Freja, 15 år.

Freja er god til at hjælpe andre og trøste sine veninder og sin mor. Men hun glemmer sig selv. Selv det at spise eller holde pauser glemmer hun, fordi det er svært at mærke, hvad hun har brug for.

💛 I Genklang handler det ikke om, hvor slemt noget er.
Det handler om dig. Og hvordan du har det.

Det er nok, at noget føles svært.
Det er nok, at du mærker noget, der ikke føles rart.
Det er nok, at du er her.

Her må du godt tage plads – også selvom du er i tvivl om, hvor stor din “ret” til hjælp er.
For du har ret.
Altid.

Power-up i denne quest

  • At opdage, at du ikke spiller solo

  • At forstå, at tavshed ikke betyder, at andre har det nemt

  • At vide, at du kan finde andre allies her i Genklang, der forstår dig

Hvilke power-ups håber du at finde i Genklang?

Du behøver ikke kende hele kortet fra start.
Men måske kan denne tjekliste hjælpe dig med at mærke efter, hvad du håber at unlocke på din rejse


Du kan lytte til teksten her ⬇️

Du er aldrig alene på rejsen

I Genklang har du en fast kontaktperson. Det er en voksen, som lærer dig at kende og som du kan tale med – igen og igen.

Du kan møde din kontaktperson på forskellige måder:

  • måske snakker I i telefon

  • måske skriver I sammen i chatten

  • måske ses I online

  • måske mødes I et sted i virkeligheden

  • måske er du med i en lille gruppe med andre unge

Uanset hvordan – så er din kontaktperson her for dig.

Hvad kan du bruge din kontaktperson til?

Det kan være, du:

  • har lavet en øvelse og har brug for hjælp til at forstå den

  • gerne vil snakke om noget, der fylder

  • har spørgsmål om modulerne

  • bliver i tvivl, ked af det eller forvirret

  • bare har brug for en, der lytter

Din rådgiver tager det stille og roligt. Du bestemmer, hvad du vil sige – og hvornår.

Du kan tage øvelserne med dig

De øvelser, du laver i Genklang, er ikke kun noget, du skal klare alene.

👉 Du kan vise dem til din kontaktperson og sige: "Jeg tænkte lidt over det her"
👉 I kan tale sammen om, hvordan det føltes – og hvad du kan gøre bagefter
👉 Hvis du er i en gruppe, kan du høre, hvordan andre har arbejdet med det samme
👉 Du kan dele – lidt eller meget – hvis det føles rart

Det hele hænger sammen

Vend kortene og se hvordan:

Du skal ikke forstå det hele alene

Du: "Hvad hvis jeg ikke forstår noget?"
Rådgiver: "Så spørger du bare. Jeg hjælper dig."

Du: "Hvad hvis jeg bliver ked af det?"
Kontaktperson: "Så tager vi det stille og roligt. Du er ikke alene."

Hvad vil du gøre nu?

👉 "Jeg vil gerne videre til næste del"
👉 "Jeg vil hellere snakke med min rådgiver først"
👉 "Jeg tager en pause og vender måske tilbage senere"

Er du klar til at tage første skridt og låse op for dine egne superkræfter?

Vil du have en lille smagsprøve?

Power-ups ⚡

I Genklang får du små Power-ups – korte øvelser og lydfiler, der hjælper dig med at finde ro, energi og styrke.
Tænk på dem som skjulte kister i et spil:
Du åbner dem, når du er klar, og tager kun det, du kan bruge lige nu.

Hver gang du prøver en Power-up, fylder du lidt mere energi, ro eller mod på dig selv.
Nogle gange mærker du effekten med det samme. Andre gange skal du prøve et par gange – ligesom når du øver dig på et nyt trick i dit yndlingsspil, indtil det sidder i fingrene.

Du kan fx:

💛 Trække vejret med en lydøvelse – som at trykke “pause” midt i kaos

💛 Mærke dine fødder og finde ro – lidt som at finde din egen safe zone

💛 Lytte og mærke, at du er tryg lige nu – som når dit team samler dig op, før du mister al energi

Du behøver ikke klare alle modstandere alene

Det kan føles, som om du altid skal være “klar”, men sandheden er, at ingen klarer de svære baner alene.
Her i Genklang handler det ikke om at være perfekt eller stærk hele tiden – det handler om at samle kræfterne ét level ad gangen.

✨ Gnist følger dig på vejen – som en hjælper, der dukker op med små tips, nye moves og en stemme, der minder dig om, at du ikke er alene i spillet.

Din styrke vokser undervejs

Hver gang du prøver en øvelse, samler du erfaring.
Måske opdager du, at kroppen kan finde mere ro, og at tankerne ikke altid behøver løbe så stærkt.
Du begynder at mærke, at du faktisk kan noget. At du bliver stærkere. At du ikke behøver holde masken oppe hele tiden.

Du er ikke alene på denne quest.
Og du er allerede i gang.

Power-ups ⚡ – små ting, der kan give dig lidt ekstra energi eller ro

Her finder du små power-ups – som skjulte kister i et spil.
Du behøver ikke bruge dem alle, og du skal ikke være god til noget på forhånd.

Du kan bare være lidt nysgerrig:

  • Måske giver én af dem dig mere ro

  • Måske hjælper en anden dig med at forstå dine tanker

  • Eller måske gør den dig bare lidt lettere indeni

Tag det i dit eget tempo.
Åbn kun det, du har lyst til, når du er klar.
Selv små skridt kan være en power-up i sig selv.

Hvordan har du det lige nu?

Nogle dage føles lette. Andre dage er tunge. Og nogle gange er det bare… midt imellem.
Uanset hvor du er i dag, er det okay.

Her kan du vælge en emoji, der passer til dit humør lige nu.
Der er ikke noget rigtigt eller forkert – det handler bare om at mærke efter.

Når du klikker, får du et svar fra Gnist – din lille makker, der minder dig om, at du ikke er alene, og at det er helt okay at have det præcis, som du har det.

Emoji-dagbogen hjælper dig, fordi:

  • Den gør det nemmere at sætte ord (eller emojis) på, hvad du føler

  • Du kan se, hvordan dit humør ændrer sig over tid

  • Den minder dig om, at alle følelser er tilladt

  • Du opdager mønstre: Hvad gør dig glad? Hvornår bliver det svært? Hvad har du brug for?

  • Du får trænet  at mærke dig selv – lidt ad gangen.

Tanker som blade på en å
– en øvelse til dig, der føler, at tankerne vælter rundt

Har du prøvet, at dine tanker bare kører… nonstop?
At du bliver helt rundtosset, som om hjernen ikke kan finde “pause”-knappen?
Måske især om aftenen, når du egentlig bare gerne vil falde til ro?

Så er den her øvelse til dig.

Forestil dig, at dine tanker er som små blade, der lander på en stille å.
I stedet for at kæmpe imod tankerne eller prøve at stoppe dem (for det virker jo sjældent),
så øver du dig i bare at se dem komme… og lade dem drive videre.

Du behøver ikke løse noget.
Du behøver ikke forstå alt.
Du skal bare se tankerne – og lade dem flyde væk et øjeblik.

Det er en måde at give din hjerne plads.
Lidt som at sige:

“Okay tanker, jeg ser jer… men I styrer ikke mig lige nu.”

Klar til at prøve?
Find et sted, hvor du kan sidde lidt for dig selv, og lad os gå i gang

Lyt til lydfilen her eller se filmen ⬇️⬇️ 

Hvordan føles det i kroppen?”

Nogle gange kan kroppen mærke ting, før vi selv helt forstår, hvad der sker indeni.
Denne lille øvelse hjælper dig med at finde ud af, hvor du bærer uro, ked-af-det-hed eller spændinger – så du bedre kan passe på dig selv.

Sådan gør du:

1.
Tænk tilbage på en situation – måske noget, der gjorde dig urolig, vred eller ked af det.
2.
Stop op et øjeblik og mærk efter, hvad der sker i kroppen lige nu.
3.
Klik på det sted, hvor du kan mærke følelsen mest – så får du en lille forklaring på, hvad kroppen prøver at fortælle dig.

Vælg en zone og tryk på cirklen nedenfor:

•
Hænderne
•
Brystet
•
Maven
•
Benene

Du kan også lytte til Mette, der fører dig gennem en kropsskanning.

Gnist-øvelse: Et lille skridt er også et skridt

Forestil dig, at Gnist står ved din side.
Læs de tre sætninger højt eller for dig selv:

Vælg den sætning, du har mest brug for i dag – og gem den som din styrkesætning.

Du har gennemført din første quest.

Bare det, at du er her, er en sejr i sig selv.

Hvad vil du gerne fortælle dig selv, at du synes er godt gået ved det?

Kursus kort for Velkommen til din Genklang quest (12-14 år)

Velkommen til din Genklang quest (12-14 år)