“Hvorfor bliver jeg bange for mine forældre, når de drikker?”

Kursus kort for “Hvorfor bliver jeg bange for mine forældre, når de drikker?”

“Hvorfor bliver jeg bange for mine forældre, når de drikker?”

“Hvorfor bliver jeg bange for mine forældre, når de drikker?”

Det giver rigtig god mening, at du bliver bange.
Når voksne, man holder af og plejer at kunne stole på, forandrer sig, kan det føles både forvirrende og utrygt.

Når dine forældre drikker, kan de måske tale eller opføre sig anderledes, end de plejer.

Måske bliver de højlydte, triste, vrede eller uforudsigelige.


Det kan få din krop til at gå i alarmberedskab — som om du skal passe ekstra på.


Det betyder ikke, at der er noget galt med dig. Det betyder, at din krop reagerer helt naturligt på noget, der føles usikkert.

Her er nogle grunde til, at du bliver bange eller utryg:

Flip kortene og se, hvorfor du reagerer:

Når du hele tiden er på vagt

Når man vokser op et sted, hvor der er alkohol, stoffer eller bare konstant uro, lærer man hurtigt at være på vagt.
Du bliver god til at aflæse stemninger, opdage små ændringer og gætte, hvad der sker, før det sker.

Det er en måde at passe på sig selv.
Men det kan også føles, som om din krop aldrig får lov til at slappe af.

Dit hjerte banker hurtigt, når nogen hæver stemmen
Du får ondt i maven, når du hører skænderier
Du bliver stille og trækker dig væk, så du ikke gør nogen vrede
Du føler, at det er din skyld, hvis stemningen bliver dårlig

Det betyder ikke, at der er noget galt med dig.
Det betyder, at du har været nødt til at udvikle superkræfter for at overleve — men superkræfter bruger meget energi, og du har også brug for pauser.

Når et misbrugsmonster flytter ind

Måske kender du følelsen.
Du tager hjem til dine forældre med en knude i maven, for du ved aldrig helt, hvilken version af dine forældre du møder, når du åbner døren.

Nogle børn og unge beskriver det, som om der bor et misbrugsmonster i deres hjem.

Monsteret er usynligt — men alle kan mærke det.

Nogle dage sover det, og alt virker roligt.
Andre dage vågner det pludseligt og vælter hele stemningen omkuld.

Det er derfor, du måske føler, at du hele tiden skal holde øje.
Som om du har fået usynlige antenner, der hele tiden scanner stemmer, blikke, lyde og bevægelser, så du kan nå at reagere, hvis noget begynder at gå galt.

Husk

I Genklang forløbet kan du få mange flere redskaber til at få ro på, når det hele brænder på.

Kursus kort for “Hvorfor bliver jeg bange for mine forældre, når de drikker?”

“Hvorfor bliver jeg bange for mine forældre, når de drikker?”